Volapyk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Volapyk (volapük på volapyk) er et kunstsprog som var populært i slutningen af det 19. århundrede.

Indholdsfortegnelse

Begyndelsen

Volapyk blev lavet af Johann Martin Schleyer, en katolsk præst i Baden, Tyskland, og offentliggjort i 1879 (nogle kilder siger 1880). Schleyer sagde at Gud i en drøm havde bedt ham lave et internationalt sprog.

Volapyk blev hurtigt populært med over hundrede tusinde tilhængere. Der blev afholdt internationale kongresser i 1884 i Friedrichshafen, i 1887 i München og i 1889 i Paris. Der var i 1889 anslået 283 klubber, 25 tidsskrifter på eller om volapyk, og 316 lærebøger på 25 sprog.

Sprogligt set

Volapyks ordforråd stammer hovedsageligt fra engelsk - med indslag fra tysk og fransk - ofte ændret så ordene ikke umiddelbart er genkendelige. For eksempel stammer vol og pük fra de engelske ord world (verden) og speak (tale). Grammatikken er modelleret over de indoeuropæiske sprog, men gjort regelmæssig og agglutinerende. Navneord har som på tysk 4 kasus: nominativ, genitiv, dativ og akkusativ. Udsagnsordene kan bøjes efter tid, aspekt, form, person, tal og køn. Flere af kategorierne kan udelades, men det er blevet anslået at en fuld bøjning af et udsagnsord på volapyk kan omfatte 500.000 bøjningsformer.

Volapyks tilbagegang

Ligesom volapyk hurtigt blev populært, faldt dets udbredelse hastigt igen frem mod århundredeskiftet. Der er ingen entydig forklaring på dette, men følgende faktorer er foreslået:

Schleyer insisterede på at sproget var hans ejendom hvilket forhindrede det i at udvikle sig på en naturlig måde.
Volapyk var for svært at lære at beherske. Til illustration af dette kan nævnes at omgangssproget på de to første kongresser ikke var volapyk, men tysk.
Esperantos fremkomst i 1887. Esperanto er lettere at lære, og mange volapykklubber konverterede til esperanto.

Volapyk i dag

Arie de Jong, Holland, lavede en revision af volapyk som blev offentliggjort i 1931. Revisionen som forsimplede grammatikken, blev generelt accepteret af de tilbageværende talere af sproget.

Der er stadig volapykister i dag, men anslået under hundrede. Der findes en volapyk-udgave af wikipedia. Den har 111926 artikler og 210 registrerede wikipedianere (september 2007).

Volapük: grammatica completa in lingua italiana e lessicologia, a cura di V. Amoretti (1888)

Et eksempel

Bønnen fader vor på volapyk:

O Fat obas, kel binol in süls,

paisaludomöz nem ola!

Kömomöd monargän ola!

Jenomöz vil olik,

äs in sül, i su tal.

Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo.

E pardolös obes debis obsik,

äs id obs aipardobs debeles obas.

E no obis nindukolös in tentadi,

sod aidalivolös obis de bad.

Jenosöd!

Ordet volapyk på dansk i dag

I dag er sproget volapyk næsten glemt, men ordet er bevaret i det danske sprog med betydningen vrøvl eller uforståelig tale. Dette skyldes sikkert ordenes totale uforståelighed for de uindviede. Mange vil opfatte eksemplet ovenfor som det rene volapyk - også uden at vide at det er volapyk! I denne betydning er volapyk synonymt med kaudervælsk.