Bornholms Kanonerlaug Skyder gerne med salutkanoner: til bryllup - fest og kulturelle arrangementer, og enhver anden given lejlighed.

Englands angreb på Christiansø (1808):

De skød kun en
flig af flaget

Christiansø øst for Bornholm fungerede under Englandskrigen 1801-1814 som en beskyttet base for danske kapere og kanonbåde

24. oktober 1808 indledte Englænderne et angreb på denne fæstning ude i Østersøen. Hvad formålet var er aldrig rigtig blevet opklaret, og angrebet ophørte lige så pludseligt, som det var begyndt.

Af Søren Nørby, Stud. mag.

De engelske fregatter med briggen og kutteren i kølvandet
giver fæstningen det glatte lag.

Under krigen mod England 1807-1814 fungerede Christiansø som beskyttet base for en række relativt succesfulde kapere og kanonbåde.

Disse kapere og kanonbåde gennemførte angreb på fjendens skibsfart, og dette var hovedårsagen til at fæstningen 24. oktober 1808 blev angrebet af en engelsk eskadre på 3 linieskibe og 4 fregatter, plus nogle mindre fartøjer.

På dette tidspunkt lå der ca. 25 opbragte priser i havnen på Christiansø.

Fæstningen var mangelfuldt udrustet

Danmark var pga. tabet af flåden og den efterfølgende krig med englænderne, på hælene, og også på fæstningen på Christiansø mærkede man at krisen kradsede.

På trods af at man fra fæstningens side gentagne gange havde gjort opmærksom på mangler ved fæstningens bestykning, så havde man ikke kunne afse nyt materiel.

Derfor var den kun bestykket med nogle gamle og slidte 12 punds kanoner og en enkelt 100 punds morter.

Der havde oprindeligt været to mortere, men i starten af oktober var en engelsk fregat kommet tæt på fæstningen. Man havde fra fæstningen affyret den ene morter mod englænderen, med det resultat at morteren eksploderede allerede i første skud.

Englænderne angriber

På fæstningen fik man øje på englænderne ved solopgangen kl. 0600 24. oktober. En eskadre på 3 fregatter gik ind på 2000 meters afstand fra fæstningen.

De bjergede deres sejl, og Kl. 0700 begyndte de at skyde mod fæstningen. De lå uden for fæstningens skudvidde, men kunne med deres egne 100 punds morterer let nå fæstningen.

I den første halve time skød de konsekvent over målet, men da dette blev opdaget rettede man fejlen og de begyndte at ramme fæstningen, hovedsageligt Frederiksø.

På grund af eksplosionen af den ene 100 punds morter, var man noget forbeholdene overfor at bruge den tilbageværende morter, men da nu bomberne begyndte at regne ned over fæstningen, valgte man alligevel at forsøge at affyre den.

Den ansvarlige officer lavede dog en meget lang lunte, så alle kunne komme i sikkerhed inden affyringen, og ganske rigtigt eksploderede også denne morter i sit første skud.

De resterende timer af angrebet kunne man fra dansk side kun dukke sig og vente på at englænderne enten fortrak eller forsøgte at landsætte tropper på øen.

Englænderne valgte det første, og efter et 5 times bombardement hvor de affyrede mellem 2 og 300 kugler og bomber mod fæstningen, valgte de at sejle bort igen.

3 kister til seks mand

Fæstningen havde taget en del skade af dette bombardement. Mange bygninger var beskadiget, og fæstningen havde 7 dræbte, hvoraf de 6 var svenske krigsfanger.

Disse krigsfanger havde siddet og spillet kort i et hus, da der faldt en bombe ned og eksploderede på bordet. Der skulle efterfølgende kun bruges 3 kister til de 6 mand. Den syvende dræbte var en civil kvinde på 60-år.

Derudover var der 16 sårede, heriblandt fæstningens kommandant.

Men af angrebets hovedmål - de ca. 25 priser i havnen - havde kun én lidt ubetydelig skade, og kaperiet fortsatte med uformindsket styrke.

En flig af flaget

Artilleriløjtnant M. C. Beck udtalte efterfølgende: "Om Engelskmanden troede, at Fæstningen ved denne Attak og Bombardement skulle stryge Flaget, kan jeg ej bestemme. Vist er det, at det vedblev at vaje stolteligen på store Tårn, dog var der ved en Kugle skudt den ene Flig af".

Efter angrebet blev fæstningens gamle bestykning erstattet med nyt og sværere materiel, men englænderne kom dog aldrig igen.