Min far og mor fik denne beretning til deres sølvbryllup i 1979 af min farbroder Arne Esra Ipsen, som havde fundet den i min oldefars, Janus Ipsen dødsbo.     RØNNE FOR 50 ÅR SIDEN,  KFUM 22.10.1925   Nyt og gammelt. (Kr? D.) De gamle Gader slettes ud. Og nye Huse staar, hvor før den lave Hytte stod fra de forsvundne Aar. Saa lidet staar af det, der var for et Sekel siden, alt ændres om paa Livets Bud og lidet levner Tiden. Kun knejser over hvert et Tag, den gamle Kirkes Taarn. Og Kirkeklokkers Alvorsrøst, lyder endnu som tilforn. Hvor før de gamle sindigt gik med Vadmelskofte paa og tænkte grundigt over alt, der var at tænke paa. Der hersker nu den nye Tid med Støj af Hjul og Kraner, der svinges over Fortids Fred, den travle Fremtids Faner. Der farer Slægten ilsomt frem i Kamp for Dagens Brød, og stirrer spændt mod alt det ny, der groer af Tidens Skød. Et enkelt Hus med Bindingsværk, et lille strædes Fred, en Sten, en Indskrift er vel alt, hvad Tiden ej rev ned… Jo, Kirkerne! De staar endnu med røde Murstens=Gavle og løfter deres Taarn og spir fra alt det nutidstravle. Og aabner vi den tunge Dør til Kirkerummets Hvælv, da møder Nutid det, der svandt før vi fik Livet selv. Her standser Tiden sine Fjed. Her lever det, der var! De høje Buer, Daabens Font – og altrets gyldne Kar. Og Korsets som et Sejerstegn i Niechens dunkle Gemme. Alt taler til den travle Sjæl om det, der her har hjemme. Det ny derude vil forgaa og synke tyst i Jord – Den gamle Kirke værner dog: det evige Guds Ord.     Rønne for 50 Aar siden   Syd for Rønne! Dalen syd for Kastellet ”Evighedsblomsterdalen” Der var ingen Skov! Søbatteriet ”Kanondalen” 4 svære og to Feltkanoner. Rækkeevne ”Trindelen?” Visketeres? Og viskes - - - Nord for Kanondalen ”Elskovskilden” nu en ruin, dengang stærkt søgt! Nord derfor ”Tevandsbækken” Denne var af stor Betydning for Byen. Dens Udspring var oppe fra Dammene i ”Kurdtses Lund” nu ”Lundens Minde” derfra løb den ned gennem ”Lerkulerne” nu Kielbergs Teglværk (Aal og Karudser) (Løvehovedet) Thevand, Ærtevand og Sundhedsvand nede ved Udløbet i Havet. Masser af Snoge og Firben Lige Nord for Thevandsbækken, ud mod Havet ”Fandens Boliger” ”Underjordiske” I virkeligheden en Udhulning af Havet ved en Stormflod. Lige ud for Skt. Pederstræde der var finfin Sandbund, (og det er der endnu) og der var Kommuneskolens Badeplads, Gymnastiklæreren samlede hele Kompagniet oppe paa Bakkeskrænten, og saa Kommandoen, ”alle ret” og dernæst ”saa tilsøes” og hele Bunken foer ned ad Bakkeskraaningen, Klunset af og saa i Vandet, Badedragter, Badehaandklæder, Badetøfler og Strandparasoller, var ukendte Fænomener i hine Dage. Oppe paa Bakkekanten var ofte sort af Mennesker, der morede sig over at se alle disse Unger boltre sig i Vandet, om disse Badesener var anstødelige mod blufærdigheden, aner jeg intet om, og ihvert Fald havde jo Forsamlingen ingen Mødepligt. Jeg har Lyst til at indskyde en Bemærkning. Hvis der i hine spartanske Dage, hvor der i al Administration baade offentlig og privat var der et staaende Spørgsmaal der lød ”hvad kan der spares, og ikke hvor meget kan der ødsles og der fra et af Kommunens administrerende Individer var fremkommet et Forslag om at bygge en Badeflaade til 14-15.000 Kr. og ansætte Bademestre af forskellig Højhedsgrader o. s. fremdeles – ja, saa troer jeg for ramme Alvor at der Mand og Mand imellem var blevet drøftet det Spørgsmaal om man ikke skulde sende Bud efter en Murer, for der var nok nogle Teglsten løse oppe i Tagetagen. (Undskyld denne Ondskabsfuldhed) Fra Sct. Pederstræde og mod Syd var alt en Udmark lig Galjeløkken kun Græstotter nogen Marehalm. Vi kommer ved at gaa nordefter til Finnestræde og der lige nord for, løb tvers over Kapelvej en meget dyb Rende 5 a 6 Alen dyb. Der var lagt en Træbro over Gaden?, med Rækværk paa begge Sider. Denne Rende strakte sig tværs igennem Byen, naturligvis ikke i samme dybde, Vandet kom nok fra en ”Myr” øst for Byen, vistnok Vilhelm. Rønnes Løkke. (Regnvejr) (Sanitet) Alle Huse og Haver langs Kapelvej syd for Sdr. Baadehavn fantes ikke, der var kun de nøgne Bakker og Strandbred. Sdr. Baadehavn var kun ganske lille, og kun det inderste Basin var dengang lavet. Det lille Hus nede paa Havnen, (Fisker Thomas Hansens) det laa der dengang som nu og i Stormflods Dage saa kunde Søen bryde ind i Kælderen, og fylde den med Vand. Vi kommer saa til ”Havnebakken” dengang saa den ikke saaledes ud, for det første laa den noget østligere end i dag, for det andet var den et ganske smalt Stræde med en gyselig Brolægning, af meget store utildannede Sten 12-16 tom i Tværmaal, den var hul i Midten og i stærke Regnskyld, kom Vandet fossende oppe fra Østergade og ned ad Havnebakken og ud i Stranden, om der kunde køres med vogne den Vej husker jeg ikke, de skulde da være tomme ellers gik det ikke! Der hvor Fyrtaarnet staar, stod dengang ogsaa et Fyr oppe paa et Træstillads som kaldtes ”Løjtestøttan” I hele Havnebakkens Længde mod Vest var et c 6 Alen højt Bræddehejn, og der indenfor igen var en dejlig Have. ”Johnsens Have” denhørte nemlig til ”Johnsens Gaard” det var særlig Køkken og Frugthave, aae jeg husker særlig de store dejlige Kejserindepærer. Denne Have var mod Havet beskyttet af en høj solid Kampestensmur af tildannede Sten, og med en Stenforkastning udenfor. Muren stod nemlig direkte i Havet, og kun ved meget lavt Vand, kunde man løbe neden om og hen til Baadehavnen. Naa! naar man kom ned ad Havnebakken (Havnestræde) kom man ned paa en stor bred Strandbred den ½ Tagsbygningsyd for Johnsens Gaard (Havnes Rekvisitter) var Møddingsplads og kaldes endnu populært (Møjdyngen) Jeg vil ikke fortælle noget om hverken ”Johnsens Gaard” eller Amtstuegaarden nu, jeg vil følge Yderkantan af Byen, for at faa Grænserne først. Landkort! Altsaa! der udenfor Johnsens Gavl, der var en bred Strandbred, og den blev meget benyttet og i et bestemt Øjemed. Dengang var der intet Fyrskib paa ”Adler Grund” og intet Fyr paa ”Due Odde” og kun et lille lavt Fyr paa Hammeren af ringe Lysstyrke, heller ingen store Dampere paa 5-15000 Ton men en stor Masse Smaaskibe, og disse strandede i Taage og Snestorm paa de Bornholmske Kyster. Jeg kan huske en Skærtorsdagmorgen at her stod 5 Skibe her for Rønne (Kaffebønnen) Hvis det saa blev Paalandsvind og Storm blev et saadant Skib jo totalt Vrag, og blev saa solgt ved Aktion paa Strandinsstedet og enten det nu var en enkelt Mand eller Fiskerne i Forening der købte Vraget, saa blev det nedhugget til Vandlinien derude hvor det stod og saa var Resten ikke vanskeligt at transportere, og saadanne nedhuggede Skibe de kaldes for ”Suer?” de blev saa slæbt ind paa Strandbreden, under Johnsens Møgdynge og yderligere parterede og saa holdtes der Auktion paa det gamle Vragtømmer og dette var Rønne største Brændeforretning. Før jeg begynder at omtale Skibshavnen er der et lille Kuriosom somknytter sig til denne historiske Strandbred, som jeg maa have med. Forbi Amtstuens hjørne løber i dag en dyb Rendesten, dengang var den 2 a 3 Alen dyb Grøft, den afvandede Søborgstræde, Damgade, Klokkegade samt tilstødende Gader, og ved sit Udløb i Stranden Var den altid fyldt med et par Alen Mudder. Over Grøften var en Bro, der kaldtes ”Baltseres Bro” den bestod af to store Gravstene, der er fortalt mig at de nok var hugget oppe paa Kirkegaarden ved Kirken, og paa den ene stoBalthasar N.N. deraf Navnetja! Man hjalp sig paa billigste Maade. Ved Amtstuen var ansat 2 ”Smortrøere” Morten Smørtrøer (Morten var Murer) Aa min Morting!! Saa kommer selve Skibshavnen som den var dengang. Ja den var kun ganske lille, og bestod af to smaa Basinerden nuværende Mellemhavn ”Jaitahavn” blev gravet i 1848 og derindenfor var den ældste Havn, som var af samme Størrelse. Den nuværende Inderhavns østre Kaj ligger 50 Alen østligere end for 50 Aar siden, Jeg husker godt da den blev gravet ind i Stranden (der var nemlig Strandbred dengang.) Fra den daværende østre Kaj (altsaa 50 Alen vestligere), gik der en grønmalet Træbro ud mod Syd som kaldtes ”Stadsbroen”. Den benyttedes meget, naar et Skib kom eller gik, saa blot en Trosse ind paa Broen, saa var der villige Hænder nok til Assistanceude ved Brohovedet sattes saa Sejlene til og saa lød det fra Skibet: lad gaa agter og inde fra Land Lykkelig Rejse, Sejlene fyldtes og Skibet gled ud paa Bugten. Besætningens Koner og Børn, stod der saa modfaldne og tørrede deresTaarer af som randt ustanselig – Far var rejst – og mange kom aldrig tilbage. De har nok lagt Mærke til, at imellem den nuværende Yderhavn og Inderhavnen, der skyder sig en Mole ud, lige mod Øernes Pakhus, smal gammel og skrøbelig er den, deter den gamle Ydermole den var lidt længere den Gang, og der paa Hovedet stod saa Havnefyret. (En lille indskudt Bemærkning: Dengang de gravede Inderhavnen de c 50 Alen ind mod Øst, da gik Martin Andersen Nexø nede i Kulen og trillede Fyld op.) Dengang var der stort? Skibsbyggeri paa Havnen, ofte to Skibe. Bymester Beck. (Frugtfarere) ”Sandorff” Naar der tages Skibe op. Tømmergilder. Naa jeg maa saa fortælle lidt mere om hvorledes Havnen saa ud. Naar vi tænker os en Linie fra ?forretningens søndre Hjørne og lige mod Vest, saa faar vi Havnepladsens Nordgrænse, alt hvad der ligger nord derfor var Hav. Lidt vest for hvor Toldboden nu er stod en Savmølle, Stativet havde før været ”Fyrtaarn” ”Løjtestytta” og atter lidt længere mod Vest? Havet”Morjan”med meget grundt Vand. Der hvor nu Lodsstationen ligger der strandede i hine Tider en engelsk Brig ”Laura Laurentia” det var en brølende Storm af V.N.V. med ret højt Vand, saa den kom nær til Land, den stødte tidlig om Morgenen kort før Jul, da Søerne idelig brød over Skibet tyede Mandskabet op i Riggen, Deres Nødraab lød skærende ind over Menneskene. der stod Morjan, raketapparatet kom hurtigt i Brug, men ak! Raketterne faldt nogle faa Favne indenfor det nødstedte Skib, Stormen var for haard. Den hele dag lød Nødraabene ind over Byen, men ingen kunde hjælpei mørkningen faldt Riggen over Bordsaa blev der saa uhyggelig stilleMørket skjulte altingen blev reddet - - -. I Anledning af det store Arbejde paa Havnen var der tre store Smedier med mange Folk der næsten udelukkende levede af Havnen, Skibssmeden boede der hvor nu ”Ford er instaleret – han lavede Jærnknæ, Bolte Vinkler til Dæksbjælker m.m. Ankersmeden boede der hvor Konsul Hintzes Villa (Amtslægen) er, han smedede Ankre, Kæder m.m. og Værktøjssmeden boede paa Hjørnet af Snellemark og Grønnegade, der er jo høj Kælder der var Smedienhan lavede Navere, Bor, Økser, Huggejern, Søm o.s.v.Arbeid min Horra - - - Ja saa forlader vi Havnen, og spadserer mod Syd, der træffer vi først Pakhusene, som de kaldtes, deres oprindelige Bestemmelse kender jeg ikke. Der hvor nu ? har sit Pakhus, ejedes af ??? Rønne og er nok bygget til Sædlager?, og Raches Pakhus tilhørte ? Thorsen, og husede dengang Sejldug, Tjære m.m. For 50 aar siden var begge disse Pakhuse ”Salterier” Udenfor var Strandbred og fra Nørrekaas og hen til Salterierne var langs Strandbreden lagt Bræder til at trille paa. Dengang var der Sild!! Escport til Tyskland Sildekoner (Kællinger) ”Sildeunger” 8a/10Øre pr. Time. Havet skyllede dengang ret ofte helt op mod Havemurer ved M.H. Have og da maatte al trafik gaa ad Grønnegade. Hoffmands Have Dammene i Haverne, Karudser, Igler – m.m. Spøgeri - - Der hvor Strandstræde og Stationsvej mødes ligger et lille Hus med Gavlen til Vejen ”Hans Holgers Gavl” 13 Novbr 1872 Frost, Snestorm, Stormflod. Fiskerbaadene fra Nørrekaas blev slæbet langt op i Gaderne. Fra Nørrekaas og nord efter, hen til ”Kildesbakken” (Fiskers Bakke) var Strandbred. Fra ”Fiskers Bakke” og nordefter til Byaaen var Udmark hvor der om Sommeren græssede en Del Køer. Nede paa Stranden under Gasværket der var 3 Stenstrygerier, hvor der lavedes Stroksten, (Raasten) Der var Moer Steffensen Greta Lyk og en til. Leret gravedes direkte i Bakken, kom op i en kasse et udmærket Byggemateriale sammen med Strandsand og vand, æltedes med de bare Fødder blev saa presset i en dobbelt Form, lagt ud paa Strandbreden for at tørres i Solen og var dermed færdig. Stenene kostede 1 Kr. pr. 100, og var et udmærket Byggemateriale særlig til indvendig Brug langt langt tørrere og bedre end brændte Sten, de kunde ogsaa andvendes udvendig, naar der kom et godt Pudslag paa, og her er nok mange Huse endnu med Raastens Ydervægge. Vi spadserer altsaa over Udmarken ud til Byaaen, det maa helst være før Solnedgang efter den Tid gik sjældent nogen derover, for da var det Underjordsfolkene, som Udmarken var reserveret for, jeg har selv set en saa jeg ved det passer – Naar man kom hjem fra Skole, og havde faaet sin Rundenom med Fedt og Salt saa skulde man gerne i Skoven efter Brænde, eller til Hvilodde efter Sand og saa fik man stadig den Paamindelse: sjynd dai nu lid min Horra a du kainj nad ouer Udmarken forrinj Solen hun gaar ner! Naa ja! Vi kom til Byaaen det var dengang ikke saadan en ussel Rendesten som nu, nej det var en rigtig Aa med Masser af Vandden kom oppi fra kærene i Knudsker der var meget Fiskeri i den baade Aal, Ørreder, og Gjedder. Vi følger saa den sydlige Aabred op til Landevejen. De har nok lagt mærke til det gamle Hus, Syd for Bryggeriet. Det hed dengang ”Rævelyst” fordi den mand som boede der kaldtes for ”Ræven” disse hæderlige Tilnavne vil vi nok oftere træffe paa naar vi kommer ind i Byen. ”Rævelyst” var en Beværtning i gammeldags Stil, nu eenj? Syp aa eenj Taar Øl aa en liden Gnaa Kominianskringla te, kansje inj kunje faa en Malurtabitter ou, men saa var ogsaa Toppen naaet. Der hvor nu Bryggeriet ligger var en dejlig Have med herlige Frugttræer og den endte i en Eng direkte ud til Aaen. Og dernede i Engen der var Dans om Sommeren hver Søndag Aften, aa!! Sikke en Begivenhed naar den gamle Trommeslager med høj Sikehat paa og sin blaa Figurtrøje med Sølvknapper i ”Pær Lap” var hans Hædersnavn fordi han tillige var Skomager af Kalleter? som det hed. Naar han trissede rundt paa sine hjulede Ben, og med sin sprukne Røst raabte det ud over den ganske Stad I Morna Eittemeda e der Dains paa ”Rævelyst” fra Kl 5 slet, aa konnarne i Gadan smak Vinjuern op aa ravte dæinj ena te dæinj andra va vad a Pær Lap Baldrada om! Høre du ed inte va, nai du ved nok Lina Lars Peter Hanska a jo e lid Tunghøri, jo ser du de va Dains paa ”Rævelyst” i Morn. Aanai! Hvor der stod sort med Folk oppe paa Vejen langs Rækværket og lyttede medens Pær Munk aa Lars ? trakterede Violerne med kunstfærdige Buestrøg, og Unge og Ældre svang sig nede paa Engeni den lyse Sommeraften. Men det var for 50 Aar siden. næste afsnit følger, hvor vi kommer ind i byen.

Jeg sluttede sidste foredrag med en lystig Svingom på ”rævalyst”, ikke oppe paa Salen, men nede i Engen, og vi stod oppe paa Vejen langs Rækværket og lyttede medens Pær Munck aa Lârs Slævsa trakterede Violinen med kunstfærdige Buestrøg og Unde og Gaamle svang sig I Dansen i den lyse Sommernat. Vi venner nu og gaar mod syd ind mod Byen. De var dengang ingen Bryggerier, mange lavede  Øl selv, ja naar jeg siger ingen Bryggerier saa er det jo ikke fuld Sandhed for der var jo mange der bryggede Øl hjemme til Salg. Nord i Byen ude ved udmarken, der boede Prâtinj han var Tømmermand på Havnen, lille og ualmindelig hjulbenet var han, en gammel høj Silkehat plejede at dække hans kuglerunde hoved naar hanjollede mellem Hjemmet og Havnen, hans særlige Embede dernede bestod i at koge Beg. Det var en rigtig orinal, men hainj brygde got drikka. Saa var der nede i Grønnegade lige overfor Doktor Gieses Have et Sted hvor de også bryggede Øl Det var hos Hans Luinska, der har jeg stolpret op en Gang hver uge i hine Tider, efter eenj Pot Øl aa to Potter Drikka aa for 1½ Sjelling Aungjâr naar vi skulle ha havnade Paltæsta. Her hvor nu K.F.U.M. ligger var også Bryggeri. Kôn som bode dær hed Andris Rasmeska, Hendes Mand havde været Kvarttermester på Havnen, nu ærnerede hun sig og børnene ved at lave øl. Naa der var et sidespring, men det var bare for at fortælle at vi også i Oldtiden kendte noget der hed Øl aa Drikka. Nå vi nørlar altså ind til Byen nord fra, paa vor højre Haand laa der en Del Huse, men vi skulle ind til Schaks før vi træffer det første hus paa den side af Gaden, fra Schacks og udefter var Udmark, og der gik mange af Byens Køer og græssede, og iblandt dem Andriis Rasmeskes Ko, Der paa deen udmark stod 3 møller. Der hvor Brdr. Lyngbrg Forretning ligger  stod Hainera Myllan lige der ved øst for stod Folkmanna Myllan, og syd derfor omtrent hvor Sekretær Thinggaard boer stod Orla Koffeds Mylla. Disse Møller lavede væsentligst skro aa Svinamel, og af disse Varer skulle der meget til i hine Tider, da næsten hvert 4 Hus havde en Ko, og hvert Hus en gris, foruden Høns, ænder og Gæs. Møllegade var Byens Østligste Gade og den bedste Vej ud til Møllerne. Byledsgade var dengang en ganske kort stump fra St.Torvegade og til Møllegade, og det lilebitte Hus på hjørnet af Møllegade og Byledsgade var vongagjemmahus, aa  i Ronga sto de nok liesaa højt som Smortrøerna aa Trommemaijn. Her va fyillesex Vongagjemmera i Rønne. For det var ikke således at komme ud og ind i Byen på hin td, alle Veje var spærret af en Bom, og naar Bønderne fra Lndet kom agendes te Bys maatte de pænt blive holdende ved Bommen til den blev åbnet, og det kostede vist  einj Enestigga æile enj Tosjilling, ja hauser inte va Priskorantan lød paa for at faa lukket op. Disse Bomme var tillige som et Værn for, at Kreaturene som gik løse på Udmarken rundt om Byen skulle finde paa at gaa og promenere på Gaderne.Naa! Møllegade var altså den østligste Gade, og det ”gamle Fattighus laa der dengang som nu, men fra Fattighuset og hen til Smedegade alt hvad der laa øst for Gaden var en lavtliggende Strækning der om Vinteren stod delvis under Vand, og afgav i frostperioder en glimrende Skøjtebane. Senere var der en Gartner der hed Larsen som købte et stort stykke deraf til Gartneri. Altså hele den Blok, hvor Mejeriet, Margarinefabrikken osv nu ligger var Skøjtebane, derefter Gartneri. Det nuværende Musæum var dengang Sygehus og laa udenfor Byen. Det nuværende Anlæg var dengang Kirkegaard men der var så vandrigt at Gravene løb fulde af  Vand så Kisterne flød og det var meget besværligt og uhyggeligt med Begravelser deroppe. Det parti der ligger øst for lille Madsegade fra Sct. Mortensgade og syd efter var Have, og en Del deraf er jo endnu bevaret (Industriforeningens Have) Det var den gamle Prokurator Eriksen som boede i den gamle Gaard i Laxegade der ejede og anlagde den. Ved Sydenden af denne Have laa den store Hollandske Mølle, der ejedes af Møller Tobiesen, og da Møllen i stille Perioder blev dreven med Damp, kaldtes den også Dampmøllen, og derfor har Vejen derop, nu er det jo en gade, faaet det prlende Navn ”Dampmøllegade”. Fra Dampmøllegade og sdefter, er dr ikke saa meget at bemærke, Tærrænet bestod væsentlig af Engstrækninger og Vandhuller ”Myrer” som de kaldtes, og som nu er udfyldte og bebyggede. Naa! Vi spadserer saa ind i Byen nordfra. De husker jo vi kom til Byledsgade, derude ved Købmand Schacks, vi gaa ad St. Torvegade, der er intet at bemærke før vi naar ind til Vinerbâgarens, der hvor nu træskomager, også Menighedsforestander H. Rønne boer, der boede en Bager, og han hed Didriksen, og i samme vinduer hvor nu de diverse fodfoderaler  staar udstillede, stod dengang de lkreste kager, og de tiltrak jo hele Byens Opmærksomhed, og det var jo særligt Wienerbrødene der blev beundret mest, saavidt jeg ved var det  Herr Didriksen den første  disse ”Kagers Vidundere”, han kaldtes populært Wienerbâgarinj og det var noget meget stort for den almene Bevisthed, og for os Børn var det noget  ufatteligt, og skete det! Naar jeg var ude i ”Ypernemøllens Udsalg” (som var der hvor nu Snedker Justus Dam boer) og hentet 1 Pund Hvedemel og 2 Pund Bygmel som skulle være den rette blanding for at den rette Drøjelse i Krylarna aa Paltastana, at Herr Didriksen stod i Porten i sit Hvide Tøj, naa saa styrtede jeg hjem med en fart af ca. 18 Knob, og saa snart jeg var hjemme paa Hjemmets grund begyndte jeg at baldre op! Moer! Ja har set Winerbâgerinj, det var en begivenhed af rang. Bageriet det var der hvor der nu er Lingeriforretning. Porten var hvor den er nu, men gik lige igennem ud til gaarden.  Paa den Nordre Væg i Porten,  altsaa Væggenind til Bageriet, var der anbraggt  Stativerog lange Hylder, hvorpå alt Brødet blev sat ud efterhånden som det blev udtaget af Ovnen, maaske at det vandt i Velsmag ved hurtig afkøling, Hvad ved jeg ? Langs denne Væg, og under disse Reoler med de dampende Winerbrød og Fedeboller løb Byens Hovedrendesten , denne dybe sinkende Grøft, som kom oppe fra Vandsamlingerne øst for Møllegade, og løb over Møllegade og ned gennem Winerbâgerens Port tværs over St. Torvegade ind gennem Blikkenslager Jensens gaard, og drejede derefter mod Sydvest, og løb gennem Drejer Kures Gaard, tværs over gaden, igennem Bager Lunds Have, og videre igennem haverne på de Ejendomme der ligger på den norlige side af Laxegade, tværs over Storegade, igennem Fabrikant P. Hjorths have over Grønnegade og ud i Havet lige nord for Nørrekaas. Denne  Rende der var sat af utildannede Sten, den var vrimlende fuld af Rotter, og var jo en ren Plage for Beboerne  og om Efteråret drog store Prosesioner af rotter fra Markerne igennem denne Rende ind i Byen og tog Vinterkvarterter i de tilstødende Ejendomme. Nu sidder hele Forsamlingen og har tabt Appetiten til Wienerbrødene, men jeg skal berolige Dem med at der i Porten saamen var lagt et bræt over renden, og selv om en lille gruppe af lækkersultne Rotter, sad og sendte forelskede Blikke til de dampende Kager, saa tabte de jo ikke deres Velsmag af den grund. ”Undskyld et Øjeblik” – jeg vilde gerne De skulle danne Dem et lille ”situations Billede” Kl er 8. Wienebageriets Porte er aabne. Inde i Garden staar store Brændestabler langs den nordre Væg, Reolerne med dampende Kager, som udsender deres besnærende Duft. Under Reolerne Rendestenen vel at mærke med Bræt over, der dog fra Dybet opsender noget af en blandet Beskaffenhed, ude fra Gaden henad hvilken der stryger en rask Brise fra Syd-Vest, hvirvles der en Støvmasse i Vejret indeholdende Partikler af Efterladenskaber fra Hest, Ko og gris, der atter daler saa sagte ned hvor der er Læ, og lægger sig blødt over alt der tilbyder en Hvileflade, for de omtalte af Vinden omtumlende diverse Genstande, mens!,  Og det synes jeg er saa rørende ”at faa eller flere sorte lækkersultne Øjne fra Dybets Regioner spejder opad mod de duftende Genstande, uden at opnaa noget Resultat” Der er vel dem der vil sige: det var virkelig ikke meget hygiejnisk? Ja maaske, men De maa virkelig betænke, at det var før den Tid, at bakterierne var født til Verden. Tværs over Gaden, der hvor nu Blikkenslager Jensen boer, der laa ”Præsteboligen” en lille ussel ””Rønne” 2½ Fag meget lave med Staatag, det forekommer mig den var saa lav at man kunne tørre Træskoene af paa ”Tagfesten” (tagskægget) før man allerunderdanigst vovede sig ind, Vinduerne  var blaamalede med smaa Ruder i Blyindfatning,  Døren var brunrød, en gammeldags moderne Farve der næsten lignede ”størknet Kalveblod” og den var delt i to Halvdøre, og hængende over den nederste Halvdel, med Overkroppen ud over Gaden, og med en gammel Snadde i Munden, de traf man sædvanlig hans ”Velærværdighed”.  Denne Halvdør va hans ”prædikestol” han antastede uen ”personens Anseelse” alle der passerede Gaden for at slaa en Passiar af med dem, præka me dom som det hed i datidens Sprog, og deraf fik Manden sit Navn, ha hed Mads og kaldes aldrig andet end ”MadsPræst”, En original osv. Ind igennem ”Præstegaardens” Gaard løb den omtalte dybe  Rende, Gaard løb den omtalte dybe  Rende, Gårdspladsen var derfor kun en ganske lille Trekant (men glimrende udnyttet) Præsten holdt Husdyr – han havde Høns, Ænder og Svin, Hønsene gik løse på Gaden med undtagelse af den Høne som havde Kyllinger , den stod tøjret på Fortorvet, Ænderne gik nede ved Renden og snadrede, han havde taget de øverste Stene væk ved Renden og lagt et bredt Bræt ned til Bunden, så der var en bekvem Passage op og ned for  ”Peleraparna”. Folk i Almindelighed var ikke dummere end de er nu i vor Tid, og uden alle Kontrolassistenters og Konsulenters Bistand forstod gamle ”Mads Præst” at Solskin havde en heldig Indflydelse på alle Ting, men inde i hans sølle lille Trekant kunde aldrig en Solstråle naa ned, derfor tog han sin So i inj Klavn aa traite na ud paa Gâden (aa naar Soln hain ræti bâgada varmt saa traf man ganske sikkert Præstinj aa hans So deruda, hainj sad paa Fortaued me Rygginj op a Murinj aa Ben i Ræinjesteninj (Fortovet var jo kun smalt) med sin Klavn i Hann og i den anden Ende der var Soen. Naar der nu kom en Vogn kørende og Kreaturet var over paa den anden side Gaden saa rejste den gamle prælat sig op, og truede ad de kørende med sin tykke Stok, at de skulle holde indtil han fik trukket det gryntende Uhyre til sig, saa var passagen fri. Det kunne spørges! Hvorfor Folk fandt sig i dette? Jo, der blev sagt at Præsten kunne mere end sit Fadervor, og hvad det betød, det kender vi nok. Jeg har været inde i den lille trekantede Gaard engang, men hvad jeg der saa af svineri trodser enhver Beskrivelse, og der var en Stank saa modbydelig, saa en Kludedukke vilde gaa baglæns ud igen. Naa! Nu maa det nok gaa stækt1 ser hvor Konsul Exsten boer, boede jo Konsul Mikkelsen, han var gift med en tysk Dame som for faa aar siden er død, kun et enkelt Træk fra dette arisstokratiske Hjem.  Saa hæver vi Loftet Poul.- vi spadserer saa ind på Torvet, og derfra er der ikke sa meget at fortælle om, nu er der væsentlig Butikker, dengang væsentlig Avlsbrugerejendomme, jeg tager kun et enkelt Expl. Der hvor nu Dommerkontoret har lokaler på 1ste Sal der boede en Avlsbruger der hed Stibolt som tidliger var Bager og Værtshusholder, han havde  Køer og dem vogtede jeg en  Sommer og Betalingen var 1½ Skilling pr Ko pr dag, og jeg tror nok at der var Topnotering. Jeg kender ikke ret meget til de græske Vismænd, dog er der en undtagelse af den vise salon, som siger der ikke sker noget nyt under solen, og jeg giver ham ret, for dengang for 50 aar sidengik jeg og fejede Gade hver Lørdag, og på det sammen Torv der går  jeg og fejer endnu, Ak, ja! nu vil jeg ganske kort omtale Forretningslivet, for der er vel nok det som har forandret Byens Udseende mest. Før var Rønne en avlsbruger By, Byens Jorde stakte sig helt op til Vestermarie Kirke, ihvert Fald havde Byen sine enge deroppe. Køre Hø ind!!! Alle større Ejgendomme havde Avl, Heste og Køer vrimlede Gader af ved sommertide, men, Forretninger de saaes næsten ikke, og dog var der ikke saa faa, men de var ”usynlige”. De fleste laa nemlig ikke til Gaden men ud til Gaarden, Alle Skippere var tidligere Købmænd, de ejede selv deres Skib, og sejlede over og købte deres Varer, og betalte dem, og sejlede så hjem og solgte dem i deres egen Butik. (Havnen) Herfra lastede de Ler, Sten, Feldtspat og mm, og saa Kolonial Isenkram, Manufaktur og lign. Tilbage. Jeg skal saa illustrere for dem den almindelige Type paa en Købmandsforretning. Huset varalmindelig enlang Tømmerbygget længe, med en Gadedør jeg vil dermed betone en Dør ud til Gaden, man kom så ind i en stor Forstue med Stengulv, modsat Gadedøren inde i Forstuen var der et vindue med Krydssprosse i, i Midten var de en rund Rude med rødt Glas i, det var saa pænt! Til højre der var enten en Jernstang eller et stykke Reb, man skulle trække i så stod man stille og taalmodig og ventede, hvis nu skulle skynde sig, og man syntes det varede for længe, saa grebb man atter i Klokkestrængen men det var med bævrende Hjerte, for det turde hænde at Madammen saa kom farende i en fart, smak den nederste Rude op, hvorigennem Varerne forlangtes, og udleveringen fandt sted, og saa kom det, (mindre blidt) E ded daj dinj nederdrægtige Unge dær staar aa kjimar saa a hele Brakkan hon ryster! Va vil du hâ? Ja Moer sâ a jâ skuile sjynja mai, ja Moer sâ ja, va râger de mai va hun sâ! Mæn va skuile du saa hâ for! For! For! Einj sjilling Lauerbærblâ. E ded de hela? Ja Tak for dæinja gonginj. Var det nu salt f. ex man skulle købe, så kik det virkelig ikke an at gaa til Gadedøren, så skulle man gaa gennem Porten, og til Køkkendøren, for de havde ikke Salt i Butikken. Om Vinteren skulde man helst gaa og handle før det blev mørkt, der var jo ”intet lys i Forretningen”. Ja De kan tro, at det var saa ligetil at gaa og handle i hine Tider, man skulle kende Fremgangsmåden. Hvis f.ex Butikken laa til Gaden, så skulle man bære sig anderledes ad. Butikker der laa til gaden, de var nok de fineste, der var jo ikke Spejlglasruder, kun de almindelige som i den øvrige Facade, men dog var det derfor makeret at der var handel, der kunne staa en Birkeost sirligt opstillet i det ene Hjørne og Hvidkålshoved i det andet, og nede i Vindueskarmen et stk. Vaskesæbe og 4 Plomber, og ved juletid 6 koulørte Julelys hængende paa en Snor der var trukket tværs over Vinduet. nu skal jeg forklare Dem  hvorledes man skulde forholde sig, hvis det var en saadan Butik man skulde handle i. Altsaa! man gik ind ad Døren til Gaden, Forstuen var stor med Stengulv eller store Fliser, i Forstuen var gerne 3 Døre, en som førte ved en smal gang ud til Gaarden, en som gørte ind til Købmandens Storstue, det var denne Dør man skulle lukke op, men blive stående i Døren, paa Døren var en Klokke som ringede, saa aabnedes Døren, inde fra Lillestâuen, og saa stak Købmandens Kone Hovedet ud og spurte, ska du hâ nâd, eller ska du handle (man var høflig i hine Tider, snart et ukendt Begreb i vor Tid) og derfor svarede man, ja Tak! Saa lukkede man Døren og blev stille og taalmodig staaende i Forstuen, var der nogen Matte  skulle man pænt staa paa den,  og det kunde til Tider føre til at man fik et Brystskukker, paa grund af ens Velopgragenhed. Imidlertid kom Madammen, (Fruer var ligesom Bakterier ikke dengang kendte Væsener) det kunne ofte vare lidt, hun havde maaske Fløde i Kasrraaln der var lige ved at koge, eller hun havde lagt Nøglerne til Butikken fra sig og kunde ikke finde dem, eller hun ikke kunde faa lampen til at brænde, for det kunne jo indtræffe a ded va i Sjymmingen, aah! Det var et kosteligt  Syn at se hende komme vandrende saa stille med Lampen i den ene Haand, og saa skygge for Flammen med den anden. Den tredje Dør i forstuen, den førte ind i Butikken, og der var Krydssprosset med glas i, ofte kulørt. Ja saadn gik Handlen for sig i almindelighed i de tider. Et lille Træk som jeg synes der kaster et gyldent Skær over hine Tiders Forretningsgang vil jeg tillade mig at delagtiggøre Dem i. I Krystalgade der hvor Frk. Skovmose har Konfektüreforretning (Øst for L. Hjorth Fabrik) der boede dengang en købmand der hed Spietz han var tidliger Borgerkaptejn og Avlsbruger (2 Heste og 8 Køer) han havde den Ære at have mig til Kunde (ganske Privat) Hver Lørdag Aften tillod jeg mg den Flothed at købe en Cigar til om Søndgen, den kostede  ½ Skilling og den var efter mine Begreber ualmindelig fin, det var før den Tid, at jeg havde raget mig saa meget Visdom sammen at jeg vidste hvad en Cigar var! - - -  Giftblade, Ild, Nar! Der inde i Forretningen, hos ”Moer Speitz” hun syntes nemlig ikke om at blive kaldt ”Madam” endskønt at Fatter var Kaptain, ( Einj tæmmelig Ronga i hin tid) hun vilde kaldes Moer Spitz, der blev gjort en kolossal Forsjel på Kunderne, men det vidste jeg ikke dengang( jeg var ikke Genstand for nogen særlig Bevaagenhed) Men naar der kom finaea Bælle, aa kjøvte maied, saa vânkada dær i en go Meninj, Henne i Hjørnet paa Diskenstod en Krukke fyldt med Sirup, og naar bællana havde faaet deres Varer pakket ned i Kurven, saa så Moer Spietz! Du dkulde vel hâ Lov aa slikke lid i Dâ lilla ”Dagemar” æile (va di nu hed) aa saa stak Moer Spitz sinj tjykka Pæifinger ned i Syropskrokkan, røre lid rundt, aa saa gava nu op minj Bælli, og saa gjalt det bare om at sutte løs, og var det en særlig stor Handel saa Moer Spitz, du skulle vel mæst hâ lau te aa slikke einjgong inu lilla ”Dagmar”. Et lille Træk som jeg synes der kaster et gyldent Skær over hine Tiders Forretningsgang vil jeg tillade mig at delagtiggøre Dem i. Nu kunde det jo med god Grund spørges, var der da ingen virkelig store Købandsforretninger i Rønne? Jo det var der, Måske større end i vor Tid, derom vidner de store Pakhusbygninger, f.eks. den i Tornegade,  hvori nu Diskontobanken er, og den i Provstegade, hvor Foredstofforretningen nu er, men det hele laa anderledes den Gang, det var memlig Exportforretning, særlig af sæd som de store Købmænd befattede sig med, Der var jo ingen Export hverken af Smør, Flæsk eller Æg, af disse Artikler producerede Bønderne ikke mere end til eget Forbrug, og hvad de skulle levere paa Amntsstuen, derimod avledes de en Mængde Sæd, som saa Købmændene i Rønne købte op i Løbet af Vintern og som afskibedes om Foråret til Udlandet. Ved Foraarstide laa her mange skibe og lastede til Oversøiske Pladser, selvfølgelig solgte disse store Kornkøbmænd mange Varer til landet, naar en Bonde kom ud med Læs Sæd, saa fik han jo foruden de blanke Dalere en god kurv Kolonialvarer med sig Hjem, Jeg skal lige nævne de store Købmændforr.  P.F. Mikkelsen, nu Exsteen, Jørgen Rach, nu P.P.R., Phillip Rach, Handelshuset, nu Blem Bids, Jørn Thorsen nu Brugs Jørgen Bidstrup nu Brugs Fader til Frk. Karen Bidstrup og Hans Peter Rønne, han var vel nokden største og boede i den gamle pæne Gård ved Hovedvahten, han var tidligere Skibsredder, Hovedredder for en Mængde store Skibe, de fleste af disse Købmænd var gamle skippere, og foruden  ders deres Sædudførsel sendte de hvert  Foraar mange store Fartøjer lastede med Mel, gryn, Kolonial, Reb, Tjære, Isenkram osv op til Island og Grønland. Naa! Saa forlader jeg dette Æmne, og jg vil saa fortælle ganske kort nogle enkelte Træk om hvorledes Byen saa ud i Almindelighed. De fleste gader var dor brolagte, men med Rundsten! og rendestenen var ofte i Midten af gaden, Gadebelysningen kendtes ikke , man benyttede en Haandlygte, hvis man vilde gaa ud om aftenen, men vad skulle Folk rende efter om Natten, de kunde jo gaa i seng! Her var mange straatægte Huse i Byen, og mange med Bræddegavle.Gardiner for Vinduerne kendtes ikke, dog havde forlk Forhængsgardiner som de kaldtes, et hvidt eller kulørt Stk. Tøj som hængtes op for at beskytte lidt for solen, altid til Gaarden. "Tapeter Væggapapir var aldeles ukendt. "De Fine" havde deres bedste Stuer Oliemalede. De simple havde dem kalkede almindelige hvide eller blaa. Jeg sagde i mit første Foredrag at Dalen syd for Kastellet var af stor Betydning for Byen, uden nærmere komme ind af hvilken grund, jo, ser de mine ærede Damer og Herrer, derude hentede Befolkningen deres Vægprydelser, der voksede nemlig en Masse Evighedsblomster, derfor kaldtes Dalen Evighedblomsterdalen, disse sma gule blomster samlede Folk og bandt kranse og Kors deraf, og dekorede dermed deres Stur, disse Kranse samlede jo nok lidt Støv, men de blev fornyet hvert Aar, det var ganske vist fattige Vægprydelser, men jeg synes dog at de var langt kønnere, end disse afskyelige Tyske Olietryk. Jeg siger ikke for meget, naar jeg paastar at Folk dengang levede et helt anderledes sundt og fornøjeligt  Hjemmeliv eller Familieliv end i vor Tid, hvor Hjemmet kun er sove og Fodringsanstalter. Selskavsvæsenet, eller Uvæsenet var meget lidt udviklet, familier kunde nok komme sammen 3-4 Gange om Aaret, Traktementet var gerne skaaret Smørrebrød og 1 kop The. Kaffe var jo kendt men ikke særligt benyttet, den blev brygget paa en anden Maade end nu, man kom nemlig Bønnerne og Cikorien i Kedlen, naar Vandet kogte, og da Bønnerne ret ofte vilde flyde ovenpaa, skulde de røres ned med en Træske,, det kaldes for at klâra Kaffen. men det bedste til at røre Bønnerne ned med var efter erfarne Husmødres Udsagn, Halen af en stor Klipfisk og jeg har hørt Udtaleleser om den bedste Kaffe var den der var kl^ret me inj Klepfiskegump.