Da jeg var lille
Sådan hedder det ikke; men da jeg var en lille sød dreng, var en indianer en vild rødhud (nu skal jeg passe på at jeg ikke kommer til at genere nogen af anden ætnisk herkomst) men en indianer var en indianer, og en cowboy var helten med skyder, hest og lasso.
Jeg var en tur i Rønne byen kendt for sine Wild-west dage, så jeg en indianergruppe stå og spille ved springvandet. De havde et stort elektrisk orkester med i baggrunden og kunne høres på det meste af torvet. Da jeg nærmede mig kunne jeg også se deres fine dragter med fjer og det hele,
alt som det skulle være –
med generatoren til musikanlægget stående summende i baggrunden. Jeg kom bagfra og til min store overraskelse kunne jeg se at to af musikerne bar cowboybukser under deres fine dragter,
og så tænkte jeg strax, Hvad var det i min barndom jeg havde lært ?
Cowboy’s jagtede indianere eller var det omvendt ?
Men en indianer i cowboy bukser ?
Der er da sket en anakronisme ’a
Nå men tiden går, næste gang ser vi vel også en hawaipige med blomsterkrans og sælskindspels.
Vi kører jo også på tankstationen og køber morgenbrød i stedet for hos bageren.
Hvornår køber vi benzin hos bageren???
Hvis der er redningsveste i en flyvemaskine, så er der vel også faldskærme i en undervandsbåd - ikk??
Mundus vult disipiatur, ergo disipiatur.
(Verden vil bedrages, altså bedrag den)